Image of Falck ambulance in USA, Orange County. Image: Falck A/S

5 Sep 2024

NIB og Falck A/S underskriver låneaftale for at styrke digitaliseringen af sundhedsløsninger 

Den Nordiske Investeringsbank (NIB) og den dansk-stiftede internationale sundhedsvirksomhed Falck A/S har indgået en aftale om et investeringslån på DKK 300 mio. (ca. EUR 40,2 mio.) for at støtte Falcks digitale transformation i perioden 2024-2026.

Den syv-årige låneaftale skal finansiere Falcks investeringer indenfor vedligeholdelse og ensretning af den eksisterende IT-infrastruktur samt udvikling af nye digitale løsninger til levering af sundhedsløsninger.

Falck vurderer, at øget digitalisering kan bidrage til at styrke kunde- og patientoplevelsen, øge adgangen til sundhedsydelser og sikre en optimeret brug af sundhedsfaglige ressourcer.

“Investering i digitale løsninger kan markant forbedre produktiviteten og effektiviteten af sundhedsydelser, hvilket i sidste ende kommer patienterne og samfundet som helhed til gode,” siger André Küüsvek, President & CEO for NIB. “Bedre adgang til medicinsk behandling via øget produktivitet i ydelser er et vigtigt mål for vores region.”

Falck A/S, grundlagt i Danmark i 1906, er en international sundhedsudbyder med mere end 25.000 medarbejdere, der opererer i 26 lande med fokus på Skandinavien, Tyskland, Spanien, Polen samt  Colombia i Latinamerika og Californien i USA. Virksomheden leverer sundhedsydelser fra forebyggelse til behandling og rehabilitering. Falcks kundekreds består af offentlige myndigheder, virksomheder og forbrugere.NIB er en international finansiel institution, som ejes af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige projekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsbureauer Standard & Poor’s og Moody’s.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte

Seppo Halttunen, Senior Banker, at +358 10 618 0411, seppo.halttunen@nib.int 

Søren Hovgaard, Country Lead Denmark, Senior Advisor, +45 4081 3575, soren.hovgaard@nib.int  

Anita Algus, Communications, at +358 10 618 0524, anita.algus@nib.int 

Related resources

03 Sep 2024

Falck A/S

EUR 40.2 million