Image: Tønder Biogas A/S
7 Feb 2025
NIB finansierer et gas-til-net biogasanlæg i Tønder
Den Nordiske Investeringsbank (NIB) har underskrevet en 16-årig låneaftale til en værdi af DKK 250 mio. (ca. EUR 33,5 mio.) med Tønder Biogas A/S til opførelse og drift af et af Europas største biogasanlæg i Tønder.
Biogasanlægget i Tønder ventes at påbegynde sine kommercielle aktiviteter i første halvår 2025. Med en kapacitet til at producere mere end 41 mio. Nm3 (svarende til 455 GWh) metan årligt bliver anlægget større end et typisk biogasanlæg. Ved at erstatte naturgas med biometan fra anlægget er det muligt at forhindre over 90.000 tons CO₂-udledninger årligt. Desuden vil der blive opsamlet mere end 48.000 tons flydende CO₂, som kan sælges til Power-to-X-operatører.
Hele biogasproduktionen fra anlægget leveres til naturgasnettet. Anlægget producerer ca. 930.000 tons biogas årligt ved brug af husdyrgødning og industriaffald som råmateriale uden brug af energiafgrøder. Som følge heraf produceres der mere end 800.000 tons digestat, som de lokale landmænd kan bruge som gødning.
“Vedvarende energiløsninger spiller en central rolle i forbindelse med dekarbonisering og ren energiinfrastruktur. Dette projekt vil styrke energiinfrastrukturen ved at gøre naturgasforsyningen mere selvforsynende og dermed mindre afhængig af udenlandsk naturgas,” siger André Küüsvek, Præsident & CEO for NIB.
Tønder Biogas A/S tog de første skridt i anlægsarbejdet i 2021, og anlægget bliver et af de største biogasanlæg i Danmark og bidrager dermed til landets hurtigt voksende biogasproduktion, som er vokset 5-6 gange siden 2012.
Anlægget kan producere nok energi til at opfylde det årlige forbrug hos mere end 25.000 husstande.
NIB er en international finansiel institution, som ejes af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige projekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsbureauer S&P Global Ratings and Moody’s
Yderligere oplysninger fås ved at kontakte
Bo Nordberg, Director, Project & Structured Finance, +358 10 618 0395, bo.nordberg@nib.int
Oliver Mølvang Hermansen, Associate Communications Officer, +358 10 618 0225, oliver.hermansen@nib.int