Image: Demant

18 Dec 2024

NIB yder finansiering til Demants investeringer i forskning og udvikling inden for høresundhed

NIB og den danske høresundhedsvirksomhed Demant A/S har indgået en aftale om et lån på EUR 100 millioner (ca. DKK 745 millioner) til finansiering af dele af virksomhedens investeringer i forskning og udvikling (F&U) i 2024 og 2025.

NIB’s lån skal medfinansiere dele af Demants indsats inden for forskning og udvikling i 2024 og 2025. Virksomhedens F&U indsats indeholder udvikling af nye produkter og løsninger herunder udvikling af chipsæt og algoritmer inden for lydbehandling ved hjælp af AI og dybe neurale netværk.

Disse F&U-initiativer og -produkter forventes at forbedre produkter og løsninger væsentligt over tid som vil føre til forbedring af livskvaliteten for mennesker, som lever med høretab.  Den forbedrede livskvalitet gør det muligt for dem at deltage i sociale og faglige miljøer, som de muligvis ellers ville være udelukket fra.

Dette låneprojekt er en fortsættelse af de seneste ti års samarbejde mellem NIB og Demant. NIB har tidligere indgået seks låneaftaler siden 2015 med virksomheden om finansiering af deres F&U-programmer.

“NIB værdsætter sit mangeårige partnerskab med Demant. Denne nye låneaftale er udtryk for vores fortsatte tillid til deres evne til at bane vejen inden for høresundhed og have en positiv indvirkning på samfundet i Norden og globalt,” siger André Küüsvek, President & CEO for NIB.

Demant er en global førende virksomhed inden for høresund med hovedkontor i Danmark. William Demant Fonden er hovedaktionær i Demant A/S, der er noteret på Nasdaq Copenhagen. Demants produkter spænder over høreapparater, hørepleje, diagnostisk udstyr og tjenester.

NIB er en international finansiel institution, som ejes af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige projekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsbureauer Standard & Poor’s og Moody’s.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte
Seppo Halttunen, Senior Banker, Connectivity & Consumer på +358 10 618 0411, seppo.halttunen@nib.int

Anita Algus, Communications, på +358 10 618 0524, anita.algus@nib.int

Related resources

17 Dec 2024

Demant A/S

EUR 100 million