Føroya Banki P/F headquarters. Image: Føroya Banki P/F
3 Jul 2024
NIB og Føroya Banki støtter fortsat SMV’er og miljøprojekter på Færøerne og Grønland
Den Nordiske Investeringsbank (NIB) og færøske Føroya Banki har underskrevet en låneaftale på DKK 300 millioner (EUR 40,2 millioner) til videreudlån til små- og mellemstore virksomheder (SMV) og små midcapselskaber samt miljøprojekter på Færøerne og Grønland.
Den 7-årige låneaftale vil blive brugt til at finansiere SMV’er og små midcapselskaber i forskellige sektorer samt til at støtte miljøprojekter i den arktiske region. Føroya Banki vil sikre, at de projekter, de finansierer, opfylder NIB’s udvælgelseskriterier.
”Det er et vigtigt mål for NIB at støtte udviklingen af den arktiske region. Vi har gennem de seneste ti år etableret et stærkt partnerskab med Føroya Banki for at lette finansieringen for SMV’er i den arktiske region”, siger André Küüsvek, President & CEO for NIB.
Dette er den tredje låneaftale, der er indgået mellem Føroya Banki og NIB, hvor de tidligere aftaler stammer tilbage fra 2014 og 2021. Føroya Banki har brugt NIB’s tidligere lån til at støtte små og mellemstore virksomheder i den arktiske region i forbindelse med overgangen til mere bæredygtig praksis.
Føroya Banki blev grundlagt i 1906 på Færøerne og er en profitabel bank- og forsikringskoncern i den nordatlantiske region. Koncernen leverer finansielle tjenesteydelser til private samt erhvervs- og virksomhedskunder. Føroya Banki har hjemsted på Færøerne og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.
NIB er en international finansiel institution, som ejes af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige projekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsbureauer Standard & Poor’s og Moody’s.
Yderligere oplysninger fås ved at kontakte
Joakim Häger, Banker, på +358 10 618 0439, joakim.hager@nib.int
Anita Algus, Communications, på +358 10 618 0524, anita.algus@nib.int