Genbrug af polyethylenterephthalat (PET), en form for polyester, der bruges til at pakke drikkevarer og mad. Foto: Faerch Group Holding A/S
3 Dec 2024
NIB og Faerch indgår aftale om bæredygtighedsbaseret finansiering
NIB og Faerch Group Holding A/S, den danske leverandør af termoformet fødevareemballage, har underskrevet en ti-årig bæredygtighedsbaseret låneaftale. Lånet er knyttet til Faerchs teknologiudviklings- og cirkularitetsmål, der driver overgangen til en cikulær fødevareemballageindustri med nettonul-udledning.
Lånet på EUR 100 mio. skal medfinansiere Faerchs udvidelse og udvikling af genbrugsfaciliteter i Europa.
Det bæredygtighedsbaserede lån inkluderer to centrale resultatindikatorer (KPI’er) med et mål relateret til undgået CO2e-udledning og genanvendelsesudbytte, og et mål for sorteringsprocessens effektivitet.
Opnåelse af præstationsmålene for bæredygtighed vil resultere i bedre finansieringsbetingelser for Faerch.
“Faerchs ønske om at gå over til netto-nul og cirkulær fødevareemballage er i tråd med NIB’s mandat til at støtte projekter, der imødegår klimaforandringer og øger ressourceeffektiviteten,” siger André Küüsvek, President & CEO for NIB. “Dette bæredygtighedsbaserede lån, som er bundet til ambitiøse, centrale resultatindikatorer, er en vigtig tilføjelse til vores cirkularitetsfremmende portefølje.”
Faerch Group Holding A/S blev grundlagt i 1969 i Holstebro og er en førende leverandør af termoformet fødevareemballage. Med over 50 års erfaring i fremstilling og udvikling af termoformet fødevareemballage er virksomheden forpligtet til at drive innovation og lede industrien inden for cirkulær emballage og genbrugsløsninger. Faerch betjener mere end 4.600 kunder verden over, driver over 25 produktionssteder og beskæftiger omkring 5.500 mennesker i Europa og USA. Faerch ejes af A.P. Moller Holding.
NIB er en international finansiel institution, som ejes af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige projekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsbureauer Standard & Poor’s og Moody’s.
Yderligere oplysninger fås ved at kontakte
Søren Hovgaard, Country Lead Denmark, Senior Advisor, på +45 4081 3575, soren.hovgaard@nib.int
Arild Moen, Associate Director, Communications, NIB, på +358 10 618 0496, arild.moen@nib.int