12 Oct 2021

NIB fortsætter støtte til SMV’er i Arktis i samarbejde med færøske BankNordik

NIB og færøske BankNordik har underskrevet en låneaftale på DKK 300 millioner (EUR 40,3 millioner) til videreudlån til små- og mellemstore virksomheder (SMV) og små midcapselskaber samt miljøprojekter på Færøerne og Grønland.

Den 7-årige lånefacilitet betyder, at SMV’er og små midcapselskaber i forskellige sektorer samt miljøprojekter i det arktiske område fortsat vil have adgang til finansiering.

BankNordik (BN) vil udvælge og administrere de allokerede midler, der tildeles af NIB. Midlerne tildeles projekter, der lever op til NIBs udvælgelseskriterier.

“BankNordik er en vigtig lokal långiver til arktiske SMV’er og spiller som den største bank på Færøerne en væsentlig rolle i opbygningen af en bæredygtig arktisk fremtid. Adgang til finansiering for mindre virksomheder og miljøprojekter i denne region har desuden stor betydning for NIB og understøtter bankens medlemslandes arktiske strategier”, siger André Küüsvek, NIB President og CEO.

Dette er den anden låneaftale mellem NIB og BN; den første blev indgået i 2014.

BankNordik blev etableret i 1906 på Færøerne og er en stærk og rentabel bank- og forsikringskoncern i Norden. Koncernen leverer finansielle tjenesteydelser til private samt erhvervs- og virksomhedskunder. Banken har hjemsted på Færøerne og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.

NIB er en international finansiel institution, der er ejet af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige investeringsprojekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte

Ralf Hansson, Senior Banker, tlf. +358 10 618 0268, ralf.hansson@nib.int

Iiris Anttalainen, Communications Unit, tlf. +358 10 618 0258, iiris.anttalainen@nib.int

Related resources

12 Oct 2021

P/F BankNordik

EUR 40.3 million

Article

12.10.2021

Invest in Arctic solutions for global green transformation