Låneavtalen underskrives av Hákun Djurhuus, SEV CEO, Kári Johansen, SEV Chairman of the Board, og André Küüsvek, NIB President & CEO.
30 Jun 2022
NIB finansierer energilagring på Færøerne
NIB underskriver en 15-årig låneaftale med det færøske energiselskab SEV om finansiering af opførelsen af et pumpelagerkraftværk til lagring af vandenergi for at skabe ny kapacitet til vedvarende energi på Færøerne. Investeringen bidrager til Færøernes mål om at opnå 100 % fossilfri energiproduktion og onshore-forbrug inden 2030.
Lånet på DKK 250 mio. skal medfinansiere et system bestående af bjerghuler og en tunnel, der forbinder det eksisterende øvre Myrarnar-reservoir og det nedre Heygadalur-reservoir via otte pumper med en samlet kapacitet på 70 MW, der presser vandet op ad bakke ved hjælp af overskydende vind- og solenergi og lader vandet løbe ned gennem fire turbiner med en samlet kapacitet på 40 MW, når det er nødvendigt.
Projektet er planlagt til at blive opført mellem 2022 og 2027, og de samlede projektomkostninger anslås til DKK 1,3 mia.
”Dette projekt for vedvarende energi er som et gigantisk batteri, der lagrer energi og samtidig kan generere elektricitet i stor skala på et øjeblik. Projektet vil derfor være afgørende i forhold til at hjælpe Færøerne med at reducere CO2-emissionerne og nå landets ambitiøse klimamål,” siger André Küüsvek, NIB’s President & CEO.
Energiselskabet Elfelagið SEV er et tværkommunalt fællesskab, der ejes af alle 29 kommuner på Færøerne. Selskabet ejer elnettet og 98 % af den samlede installerede elproduktionskapacitet på Færøerne. Termisk energi tegner sig for omkring 60 % af al den producerede elektricitet, mens resten er vandkraft og vindkraft.
NIB er en international finansiel institution, der er ejet af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige investeringsprojekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s.
For yderligere information kontakt venligst
Tiina Kuusela, Senior Banker, Public Sector & Utilities, på +358 10 618 0241, tiina.kuusela@nib.int
Arild Moen, Associate Director, Communications, på +358 10 618 0496, arild.moen@nib.int