Cultures and enzymes improve the quality and health benefits of natural yogurt. Image: Chr. Hansen
5 Apr 2019
NIB finansierer Chr. Hansens bioscience-innovationsprogram
NIB og Chr. Hansen Holding A/S har indgået en syvårig låneaftale om EUR 40 millioner til finansiering af virksomhedens aktiviteter inden for forskning og udvikling i regnskabsåret 2018-2019.
Chr. Hansens forsknings- og udviklingsprogram for 2018–2019 har fokus på bioscience-innovation i forbindelse med produktion af fødevarekulturer, enzymer, probiotika og naturlige farver samt på øget viden om mikrobielle stammer.
Med 30.000 mikrobielle stammer har Chr. Hansen en af verdens største kommercielle samlinger af bakterier. Investeringen i forskning og udvikling vil styrke virksomhedens førerposition inden for mælkeingredienser.
Bioscience-industrien er meget innovations-, forsknings- og udviklingsintensiv og spiller en vigtig rolle i forhold til de globale udfordringer vedrørende menneskers sundhed og fødevaresikkerhed. Innovation er drevet af megatrends, såsom den globale befolkningstilvækst, behovet for industriel produktion af fødevarer, manglen på ressourcer og behovet for at forbedre produktiviteten inden for fødevareproduktion. NIB-lånet vil hjælpe med at imødegå disse udfordringer, idet virksomheden får mulighed for at udvikle landbrugs sektorer, reducere madspild og forbedre sundheden med dens kerneprodukter.
Bioscience-jobs kræver højtuddannet arbejdskraft. Over 90 % af Chr. Hansens forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Danmark. Virksomheden samarbejder aktivt med universiteter og forskningsinstitutioner om innovative projekter.
”Chr. Hansen er en vigtig spiller i den danske fødevareteknologisektor. Derfor vil deres forsknings- og udviklingsprogram med stor sandsynlighed bidrage til at øge vores stammespecifikke viden, hvilket vil styrke hele sektoren og dermed skabe vækstmuligheder”, udtaler Henrik Normann, NIB President & CEO.
Chr. Hansen A/S blev etableret i 1874 og udvikler og producerer kulturer, enzymer, probiotika og naturlige farver til en lang række fødevarer, konfekture, drikkevarer, kosttilskud samt dyrefoder og plantebeskyttelse. Virksomheden har 3.150 medarbejdere i mere end 30 lande.
NIB er en international finansieringsinstitution, der ejes af otte medlemslande: Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Banken finansierer private og offentlige investeringsprojekter i og uden for medlemslandene. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s.
For yderligere information kontakt venligst
Vagn Lundhøj, Senior Manager, Origination, på tlf. +358 10 618 0370, vagn.lundhoj@nib.int
Niina Rantti, Communications Officer, på tlf. +358 10 618 0265, niina.rantti@nib.int