Henrik Normann udnævnt til ny administrerende direktør for NIB

16.1.2012 Press release

Bestyrelsen for Den Nordiske Investeringsbank (NIB) har udnævnt Henrik Normann (Danmark) til administrerende direktør for banken. Normann tiltræder stillingen den 1. april 2012. Han efterfølger Johnny Åkerholm (Finland), som har været administrerende direktør for NIB siden april 2005.

Normann kommer fra en stilling som Direktør og chef for Danske Markets, investment banking-afdelingen i Danske Bank-koncernen. Han har haft forskellige ledende stillinger inden for Danske Bank. Han har været medlem af Eksekutivkomitéen siden 2001.

“Normann har stor erfaring inden for banksektoren i Nordeuropa. Med hans viden og kompetencer på det finansielle område vil NIB være godt rustet til at opfylde sit mandat om at understøtte konkurrenceevnen og miljøet i Østersøregionen,” siger bestyrelsesformand Jesper Olesen.
Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen for fem år ad gangen.

Den Nordiske Investeringsbank er en fælles, international finansiel institution for de otte nordiske og baltiske lande. NIB yder langfristet finansiering til energi-, miljø-, transport-, logistik-, kommunikations- og innovationsbranchen i forbindelse med projekter, der styrker konkurrencedygtigheden og værner om miljøet. NIB har den højest mulige kreditvurdering, AAA/Aaa, hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor’s og Moody’s.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte

Jesper Olesen, bestyrelsesformand, tlf. +45 33 92 41 61,

Henrik Normann, administrerende direktør for NIB pr. 1. april 2012, tlf. +45 40 54 77 00,

Jukka Ahonen, kommunikationschef, tlf. +358 10 618 0295,